Status!

Hej Alle,
Det er længe siden vi har opdateret vores blog. Dette skyldes faktisk, at der er godt gang i aktiviterne.
Vi har efterhånden fået sendt mange søfolk afsted til spændende opgaver og rederierne er glade og tilfredse med de gode folk, der kommer ombord.
En stor tak til jer alle.

Vi har også erfaret, at et opslag på Facebook virkelig kan sætte skub i sagerne. Forleden manglede vi akut en bedstemand – og slog det derfor op på Facebook.
Folk delte lynhurtigt opslaget med venner og deres venner – og vi fik i løbet af formiddagen over 20 henvendelser fra bedstemænd, der var klar til at mønstre.
Det viste sammenhold i branchen og uden det, er man ingenting! Ihvertfald ikke, når man driver et vikarbureau.
Det var en fantastisk sjov dag, hvor vi endte med at finde den helt rette til jobbet og fik snakket med en masse af jer derude.

Maraship Crewing arbejder ud fra den filosofi, at tillid og god dialog er vejen frem.
At vores opslag på Facebook blev delt og delt gav os en god fornemmelse for samarbejde og sammenhold.

Foråret er på vej og med det en masse nye jobs. Krisen er ved at ende – også for det maritime Danmark.

Hvis du ikke allerede har sendt en ansøgning og dit cv, så skynd dig at gøre det.
Vi har hele tiden brug for søfolk i alle kategorier.

God vind til jer alle!

 

kontaktformular-background